En bornholmsk mellemjul

Med ønsker om et henrivende 2011, bringer vi her brudstykker af vores juleferiedage på øen i Østersøen:

Tak til gummigeden, der holdte liv i os på Peter Ipsens Vej.

Helle i hyggekrogen hos Marias moster Hanne og onkel Kim 2. juledag.

Lukas prøver at finde rumfanget på en cylinder.

Maria (og Co.) på besøg hos Michael og Louise.

Niece Milka.

Nevø Josias.

Milka stener hos onkel Sam.

Tak, Jesus

Vi kunne have siddet i en stor, trist sportshal uden familie. Vi kunne have været spærret inde i en færge. Vi kunne være fanget i en snedrive. Men det var vi ikke. Vi var i stedet velsignet med skønt selskab (Marias forældre, lillebror, mormor, moster, onkel og to fætre) og himmelsk mad i en varm stue.

De massive snemasser betød blandt andet, at den traditionelle julegudstjeneste blev aflyst. I stedet downloade vi én. Good stuff. Jesus elsker os så meget! En gave astronomisk større end mad, hygge og ly for sneen.

Begravet i sne

Bilen er begravet, driverne vokser, men inden for murene på Peter Ipsens Vej hersker brændeovnen.

Uge 25

Så er det jul!! Maria og jeg er nået i ly for sneen i Rønne, hvor vi mindes Jesus sammen med den bornholmske side af familien. Fra alle os to til alle jer; glædelig jul, og endnu et kapital i Marias graviditetsserie:

Overraskelse!

Min gode ven Jesper har hvert år fødselsdag den 22. december. Derfor er det ofte, at folk ikke har tid til at fejre ham, da de har travlt med at drikke gløgg og sådan. Men i år havde hans forlovede, Rebecca, planlagt en utrolig hyggelig overraskelsesmiddag, som vi ikke kunne drømme om at gå glip af + vi kan ikke lige gløgg.

Uge 24

Uge 23

Mushi er bagt færdig om 17 uger, men Jesus er snart kun ét lys væk!

Uge 22

Sneen daler, det andet lys i adventskransen er tændt (vi tyvstarter, jeg ved det, men vi er ikke hjemme i morgen) og her er endnu et kapitel i Marias graviditetsserie:

Uge 21

Uge 20

Har vi Havarti?

Maria forsøger i disse dage at få det meste ud af præ-fedtskat-tiderne og angriber Nettos beholdning af Havarti-ost hårdt. Havarti-ost med svenske skorper har (med tak til vores bornholmske importører) været den faste frokost-menu i hele den raske del af Marias graviditet.

Hold ud, Mushi.

Uge 19

Babyspark i byernes by

Så lykkedes det endelig! Turen der for et halvt år siden blev aflyst af en askesky, blev i weekenden til virkelighed. De eneste to forskelle var, at måneden nu hedder november i stedet for april, og vi kunne fejre min fødselsdag i stedet for Marias.

Paris er en pragtfuld by. Den var dog også fuld af regn. Men det gjorde nu ikke så meget.

Vi boede på et skønt lille hotel på grænsen til Montmartre, hvor dagene startede med friske croissanter, bær og appelsinjuice høstet på Rue de Martyrs. Derefter på opdagelse i den smukke by!

Lørdag var afslutningen på mit første kvarte århundrede, og det ville Mushi åbenbart også være med til at fejre, så han ønskede mig tillykke med sit første spark. Fantastisk oplevelse.

Milka Kaarby

Marias bror Michael, hans kone Louise og deres to søde børn kiggede forbi Odense dagen før vores Paris-tur. For omkring to måneder siden fordoblede de antallet af deres børn, og vi havde endnu ikke mødt deres nybagte Milka.

Maria var helt forelsket efter et par timers besøg. Det er da også uundgåeligt med sådan en ekstremt nuttet baby.

Uge 18

Vi genopliver nu bloggen (igen) med et nyt koncept: Hver uge vil vi lægge et nyt billede af Maria og hendes mave op, så man kan følge udviklingen (efter idé fra denne blog). Denne første gang er lidt forsinket (Marias 18. uge sluttede i lørdags), så uge 19 kommer inden alt for længe.

Vores opslagstavle

Okay, her er den korte historie: I dagene op til afrejse på vores store USA-tur blev Maria så dårlig, at hendes læge frarådede os at rejse. Så ingen Grand Canyon og Golden Gate Bridge til os alligevel.

Den lidt længere historie har sat spor på vores opslagstavle:

Sarah+Helge vol. 2

Nu kan jeg ikke vente længere. Her er et udpluk af Sarah og Helges bryllupsbilleder.

Tante Grete på marken

Grete Vasby, min kære amerikanske tante, befinder sig momentært i Danmark. Hun er rejst hele vejen fra Californien for at være med til min søsters bryllup (desværre uden sin mand, Carsten). Lørdag var hun så i Glamsbjerg hos mine forældre, og det trak en hel håndfuld familiemedlemmer til den fynske mark (desværre ikke Maria, der har været syg de sidste dage og derfor blev hjemme for at komme sig + Sarah og Helge, der er på bryllupsrejse).

Maria og jeg får allerede igen fornøjelsen af Gretes selskab i næste måned, hvor vi rejser på opdagelse i det amerikanske!