Viser opslag med etiketten VIDEO. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten VIDEO. Vis alle opslag

lørdag den 30. december 2023

tirsdag den 1. august 2023

Sommer i Skandinavien


To ugers sommerferie komprimeret til fire og et halvt minuts video.

tirsdag den 28. februar 2023

Februar


Audiovisuel forevigelse af Brøgger-familiens 28 februardage i 2023.

tirsdag den 31. maj 2022

Maj

Audiovisuel forevigelse af Brøgger-familiens 31 majdage i 2022.

tirsdag den 30. november 2021

November


Audiovisuel forevigelse af Brøgger-familiens 30 novemberdage i 2021.

søndag den 22. august 2021

Sommer i Sverige


Velkommen til den svenske skov,
en uge med søskendeslåskamp, solcreme og sjov.

onsdag den 30. december 2020

Bob er tilbage - glædelig jul og godt nytår!



Vores december i forlæns og baglæns. 

De kreative benspænd for årets julefilm (som jeg ikke heeelt kunne holde) var: 

Regel #1 Find først et stykke musik og basér video på det 

Regel #2 Alle klip skal være i bevægelse

Regel #3 Alle klip - på nær ét - skal afspilles baglæns

I filmen medvirker børnenes kanin, Bob, som desværre forvildede sig hjemmefra fem dage før jul. Zoe var helt ødelagt. Hun skrev hjertesorgersange til “sin bedste ven” og græd sig selv i søvn i dagene efter. Maria og jeg var allerede i gang med at fintrawle markedet for sorte kaniner og var tæt på at køre til Skanderborg for at finde en ny pelset kammerat Lillejuleaften. Men så ringer det på døren. Vores nabo har fundet den! Et lille mirakel, som sendte Zoe på en lyserød sky med kanelsmag og enhjørninger. Julen var reddet. 

Og - som jeg plejer at pointere - til dem, som måtte se videoen og tænke: “Hvorfor ligger mit barn på gulvet og skriger over, at kræmmerhuset er tomt for slik, mens Brøgger-børnene smiler blidt og leger sammen uden at slås?” Det er en illusion. Jeg ved slet ikke, hvordan det er lykkedes mig at få så mange klip, hvor de enes.

mandag den 17. august 2020

Sommer på Bornholm (2020)



På klippeøen kan man solskinnet finde, 
og et stadig stort udvalg af ukontroversielle ispinde. 
Bornholm, du byder på strandleg og pjasken, 
og gode minder i tasken.

søndag den 15. december 2019

Zürich i december



Min gode, floridanske ven Ryan skrev og spurgte, om vi ikke ville mødes med ham og hans familie i Zürich til julemarkedtourné. Det ville vi gerne.

fredag den 19. juli 2019

Sommerferie på Lolland



Lolland er Danmarks fjerdestørste ø med et areal på 1.242,86 km². Lolland er også øen, hvor familien Brøgger tilbragte første uge af deres sommerferie i 2019.

søndag den 30. december 2018

Merry Christmas Polka



Et to minutter og 29 sekunders indblik i de mindeværdige decemberstunder. Glædelig jul!

mandag den 23. juli 2018

Sommerferie ved Vesterhavet



Der var engang en sommerferie. En sommerferie, der skulle transportere familien Brøgger 308 kilometer væk fra hverdagen. I et sommerhus. Ved Vesterhavet. Nær Løkken.

fredag den 29. december 2017

December i slowmotion



Min kollega og jeg har - lige som sidste år - stillet hinanden overfor en decembervideostilladseringsudfordring (muligvis det hidtil længste ord, jeg har konstrueret i mit liv).

I år skulle vi stadig filme hver dag i de første 24 decemberdage, men vi skulle til gengæld skrue ned for tempoet med længere klip i slowmotion.

Tryk 'play' og kig med på en samling af decembers gode øjeblikke.

søndag den 16. april 2017

Påske 2017



Sveriges skove fylder 24,4 millioner hektar. På en håndfuld af disse opholder vi os hver påske. Det var dog debut for Caspian og Atlas, der heller ej havde forladt Danmarks grænser før.

IMG_1078 2

mandag den 26. december 2016

24 decemberdage



Videoen her er et produkt af en kreativ stilladseringsøvelse mellem en kollega og jeg. Vi udfordrede hinanden til at filme ét sekund hver dag i december indtil jul.

(Jeg snød så godt nok lige i den her version, da jeg har forlænget klippene til næsten to sekunder.)

Glædelig Jesu fødselsdag!

tirsdag den 10. juni 2014

Pinsetid



Vi har startet en ny tradition. Hver pinse er fra nu af dedikeret til en weekend med vores gode venner Johannes og Annika og deres to børn Albert og Lærke. Den første af slagsen blev tilbragt i skønne Tisvildeleje, hvor vi nød sol og saltvand, hinandens savnede selskab og lange lyse aftener foran bålet, solnedgangen og den ubeskrivelige udsigt over havet.

mandag den 22. juli 2013

Ferie i skoven

vsco_2

En times kørsel fra København ligger Snogeholm. I Snogeholm ligger en skov. Ved den skov ligger en sø. Ved den sø ligger en hytte.

Og lidt længere nede på siden ligger en video af det hele.

vsco_0 vsco_4 vsco_6 vsco_3

lørdag den 18. maj 2013

Rio-dokumentar


Ni måneder, to uger og seks dage. Lille Rio bliver ikke ved med at være så ung og ultra nuttet, så forrige mandag hev jeg kameraet frem, skubbede eksamensopgaven væk og rendte i hælene på min søn (og hans mor) for en dag.

onsdag den 13. marts 2013

"Selv"



Zoe skal i vuggestue, og jeg finder hendes flyverdragt frem. Hun river den ud af mine hænder og siger "selv". Hun ligger den selv på gulvet og begynder at kravle ind. Benene i benene. Armene i armene. Lyner op. Vupti! Så er hun klar.

Det er ikke noget, vi har lært hende, så vi var en smule forundrede. Jeg spurgte senere en af hendes pædagoger, der svarede: "Det har hun gjort i lang tid."

I går satte jeg så kameraet op og forevigede den imponerende proces (jeg vedkender, at det nok kun er forældrene, der er betagede af deres ikke-engang-to-årige datters bedrift).