torsdag den 29. december 2011

Lejlighedsudforskning

IMG_0268 2

Zoe - der nu er en habil kravler - udforsker uopdagede afkroge i mors og fars soveværelse.

mandag den 26. december 2011

Maria, som ventede et barn...

1e14c9582e3b11e180c9123138016265_7 2

Jesus blev i år fejret på Fyn.

Det var Zoe-bamsens første jul - og hendes sidste som enebarn(!)

mandag den 19. december 2011

Sengetæppehulen

IMG_0148 2

Zoe og jeg legede hule under sengetæppet i dag, mens mor havde besøg af sin julesmåkagebageveninde.

søndag den 18. december 2011

Stå

IMG_0040 2

"Se, hvad jeg kan, far!"

onsdag den 14. december 2011

Kryb



... og alt er inden for rækkevidde.

mandag den 28. november 2011

Sviptur over Storebælt

IMG_9904 2

Den lille familie begav sig lørdag i lånt bil mod hovedstaden for at spise læææææækker brunch hos Sarah og Helge (i bonusselskab med Emil og Pi), hvorefter vi tog en lille omvej til Hillerød for at kramme Johannes, Annika og Albert (hvor kameraet desværre ikke nåede op af tasken).

Til trods for at Zoe mente, at køreturen hjem var et kvarter for lang, så havde vi en mægtig dag på farten.

IMG_9895 2

mandag den 21. november 2011

Mor på overarbejde

IMG_9715 S

Min blindtarm har været uopdragen og blev sendt uden for maven for omkring en uge siden af en kirurg på Hvidovre Hospital (lang historie). Det har betydet, at Maria har været alenemor for Zoe, da jeg ikke måtte bære noget eller nogen en uge efter operationen. Derudover har hun også været et pragteksemplar af en sygeplejerske for mig.

Taknemmelig for mine to smukke piger!

Jeg smager lige...

Der er ikke meget, der går Zoes smagsløg forbi i disse dage.

IMG_9796 S

IMG_9710 S

tirsdag den 25. oktober 2011

Zoe i svømmeren



Maria og Zoe har den seneste måned badet i klorvand én gang om ugen sammen med en masse andre mødre og babyer. I fredags havde jeg og vores kamera også chancen for at tage med.

fredag den 21. oktober 2011

Pæregumleren



Zoe elsker pærer og når mor laver 'skiløberen'.

Zzzoe

IMG_9427 2

Der er håb forude. Efter seks søvnløse måneder og rander under øjnene, der kun blev mørkere, er vi nu lykkelige over, at vi så småt er ved at blive genforenet med vores nattesøvn.

Efter utallige mislykkede metoder, kan vi nu sige tak til Godnat og sov godt-metoden. Hård og halvbrutal i starten, men nødvendig og god. God for Zoe. God for hendes forældre.

onsdag den 19. oktober 2011

Velsignede Zoe

IMG_9484 2

Zoe er nu velsignet. Det har hun nu altid været, men nu er hun altså også blevet det på officiel vis i vores kirke, hvor én af præsterne i søndags var så sød at bede for hende. Zoes oldemor, mormor, morfar, farmor, farfar, onkler, tanter og fætter dukkede også op fra nær og fjern for at være med.

Nu var det Zoe, der blev velsignet, men vi føler nu mere, at det er os. Hvor er vi taknemlige for vores lille datter!

Uundværligt at vide, at Gud er med.

søndag den 2. oktober 2011

Søndag på landet

IMG_9332 2

Weekenden bød også på et smut forbi Glamsbjergs marker, hvor bedsteforældrene fik lidt Zoe-tid og vi lidt sofa-tid. Er der reklamepenge at hente i Arla, Theis?

IMG_9345 2

lørdag den 1. oktober 2011

Tak for lån, Randers

IMG_9302 2

Zoe fik fornylig besøg af sin legekammerat Celina. Her ses hun dog i selskab med Celinas far, der sammen med Celina og hendes mor trillede hele vejen fra Randers til Odense bare for at være sammen med os.

IMG_9278 2

tirsdag den 27. september 2011

En tur i frugtplantagen

Ved hjælp af den her artikel fandt jeg den her hjemmeside, hvilket resulterede i den her udflugt:

lørdag den 24. september 2011

torsdag den 22. september 2011

Efterår i Ebeltoft

Sidste weekend var hele Brøgger-banden samlet i et sommerhus på Djursland ved Ebeltoft. Jeg kom lidt sent i gang med at filme en video, men det så nogenlunde sådan her ud:

fredag den 9. september 2011

Faster-tid

IMG_8911 2

Zoe er glad for sin faster Sarah (og tryg i hendes selskab). Derfor gik det også strygende, da hun i formiddags var alene med lillepigen, mens Maria og jeg tog på ugens anden date(!)

Smagen af bord

"Hvis I ikke vil give mig min sut, så..."

IMG_8875 2

mandag den 5. september 2011

Grød

IMG_8756 2

For omtrent to uger siden begyndte vi at servere grød og mos for den lille Zoe-bamse, i håbet om at det ville hjælpe hende med at sove bedre om natten. Det gjorde det ikke. Men hun er alligevel ret begejstret for udvidelsen af hendes kostplan.

lørdag den 3. september 2011

Første date i et halvt år

foto

Et par timer uden gylp, majsgrød og en Zoe på armen. Maria og jeg stak i formiddags af til brunch i byen, mens min mor legede med sit barnebarn.

fredag den 2. september 2011

Zoes cirkus

Zoe er en vild baby. Hver gang vi lægger hende på hendes legetæppe/cirkustelt, ender det som regel sådan her:

IMG_8750 2

fredag den 26. august 2011

søndag den 21. august 2011

Sikke noget

IMG_8721 2

Vores nuttede nevø Elias er som en papegøje for tiden. I hans jagt på et større ordforråd gentager han næsten alt, hvad man siger. Hans nye frase er fra farmorens mund. "Sikke noget." Et udtryk han også fik luftet, da han satte sig bag rattet på "farfars blå bil" og kom til at dytte. Skøn unge.

Han er forresten lige blevet to år, hvilket vi fejrede lørdag.

tirsdag den 16. august 2011

Søvntortur

Dem der kender Zoe ved, at hun er en gylper. Da sundhedsplejersken så det med egne øjne, mente hun, at lægen lige skulle tage et kig på hende (hendes urolige nætter taget i betragtning).

Lægen sendte os videre til hospitalet, som det sidste døgns tid har haft Zoe og Maria indlagt til observation.

Vi har i den forbindelse skulle dokumentere Zoes færd, og her er et uddrag fra i nat:

22:00 Falder i søvn til "Jesu lille lam jeg er"
23:00 Urolig, græder og får mad
01:20 Urolig, får mad
01:50 Urolig, får sut
03:00 Urolig, får sut
03:30 Urolig, får sut
03:45 Urolig, får sut
04:00 Urolig, græder og får mad
04:30 Urolig, får sut
05:00 Urolig, får sut
05:15 Urolig, græder og får mad
05:20 Står op!
05:25 Gylper på far, lige inden han skal på arbejde

Og efter to-tre uger med nætter som disse, er vi alle ved - mildest talt - at være udmattede.

Vi har nu fået recept på medicin, der skulle reducere syreproduktionen i maven (da det er mistanken til de urolige nætter). Lad os håbe, det kan hjælpe den søde, lille bamse.

IMG_8197 2

søndag den 14. august 2011

54

IMG_8481 2

Denne flotte mand er nu et år ældre. En glimrende anledning til lidt familietid på landet.


IMG_8490 2

tirsdag den 9. august 2011

Zoe ser tegnefilm

IMG_8274 2

Tryk her, hvis du vil se, hvad det er, Zoe er så målløs fascineret over.

Roadtrip til Randers

Med bil sponsoreret af mine forældre kørte vi lørdag til Randers for at møde Zoes nye legekammerat, Celina Coco. Vi havde også lidt tid til at hænge ud med de kære nye forældre, Tobias og Charlotte, inden vi fortsatte til den anden ende af byen for et hurtigt hej hos min tidligere chef Kirstine, hendes mand Henrik og deres datter Emilie.

Zoe beviste igen, at hun er en knag af en rejsemakker, og klarede køreturen frem og tilbage til topkarakter.

IMG_8322 2
Zoe fik hurtigt smag for Celina. Her i færd med at spise hendes fod.

IMG_8354 2IMG_8421 2
Zoe markerer lige territoriet endnu en gang.

fredag den 29. juli 2011

Godmorgen!

IMG_8173 2

Da vi synes, at det er lidt for tidligt at stå op klokken 5:00 hver dag, forsøgte vi i nat at give Zoe-pigen en hue på, der kunne nå ned over hendes øjne. Det virkede her til morgen, hvor hun sov indtil klokken 6:30. Tak for tippet, Henriette og Andreas!

torsdag den 28. juli 2011

Playdate

IMG_8124 2

Zoe havde legekammerat på besøg torsdag. Det havde vi også. Karla Gry og hendes forældre Henriette og Andreas holder ferie på Bornholm og fandt frem til os i regnfyldte Rønne, inden de forlod den dejlige ferieø.

IMG_8141 copy

Genforenet

IMG_8105 2

Puh. Det var ikke sjovt. 17 dage er lang tid at være væk fra sin lille baby (og at arbejde uden fridage). Godt at være sammen med mine piger igen.

IMG_8119 2IMG_8040 2IMG_8023 2

mandag den 11. juli 2011

Sommer på Bornholm



11 sommerdage på Bornholm kogt ned til 4 minutter og 31 sekunder.

Spoiler alert: Slutningen er trist.

(Igen er det så smart, at man kan trykke på knappen 'vimeo' på ovenstående afspiller, og så hoppe ind og se den i HD.)

torsdag den 7. juli 2011

Den enarmede mor

IMG_7799 2

Bornholmske klipper og sandaler var i sidste uge den dårlige kombination for Maria, da hun mistede balancen i det kuperede terræn. Nu render hun rundt med en brækket hånd og hele ventre arm i gips. Udfordrende udstyr, når man er mor til en tre måneder gammel baby.

Det betyder desværre også, at jeg må rejse alene hjem til Odense fredag, hvor min Tour de France-periode på TV 2 begynder. Maria kan ikke passe Zoe alene, så Marias forældre er så søde at hjælpe til.

Det bliver to meget, meget lange uger.

IMG_7888 2

lørdag den 25. juni 2011

Emil med hue

IMG_7534 2

Emil er en dygtig dreng. Med det højeste gennemsnit af alle Brøgger-børn (11,1) og et hattrick af 12-taller ved de afsluttende eksamener var der ekstra årsag til at fejre den nykårede student, da familien samledes fredag. Tillykke, lillebror!

IMG_7601 2IMG_7635 2

lørdag den 18. juni 2011

Zoe vokser

IMG_6743 2

Zoe vejer nu snart lige så meget som tre poser mel! Sundhedsplejersken var her i torsdags og vægten viste 5,4 kilo, hvilket er tæt på at være en fordobling af hendes fødselsvægt (2885 gram).

Pigebarnet er lykkeligvis blevet bedre til at sove om natten, men er stadig en mundfuld i løbet af dagen, hvor hun stadig ikke vil sove meget og slås en del med maven, lader det til. Men slap af, hvor vi elsker det nuttede, lille væsen!!

IMG_6759 2IMG_6608 2

mandag den 13. juni 2011

lørdag den 11. juni 2011

onsdag den 8. juni 2011

Det må være den bornholmske luft

Zoe trives på solskinsøen. Hun begyndte i hvert fald at sove tungt om natten og kun vågne én gang for at få mad. Nu er vi hjemme i Odense igen, og hun er tilbage til at udføre søvntortur på sin mor. Sundhedsplejersken ved heller ikke længere, hvad hun skal stille op.

Nå, men mens vi venter, på at Zoe finder rytmen, kan I kigge på et par skud fra vores tur til øen i Østersøen:

IMG_6453 2IMG_6442 2IMG_6449 2IMG_6460 2IMG_6418 2IMG_6481 2IMG_6489 2IMG_1083 2 kopi