Den nederste søde unge har haft et par barske døgn. Søndag blev hun syg med opkast og feber. Det udviklede sig tirsdag til åndedrætsbesvær, så jeg måtte køre hende til vagtlægen. Derfra blev vi kastet over til børnemodtagelsen på hospitalet. De valgte at indlægge Zoe natten over til observation for falsk strubehoste, da hendes vejrtrækning krævede flere og flere anstrengelser.
Hendes tilstand krævede på et tidspunkt inhalationsmedicin, der betød, at hun skulle sidde stille med en forstøvermaske i seks minutter. Dem som kender Zoe, ved, at det ikke kan lade sig gøre, så det udviklede sig lynhurtigt til en sprællende Zoe med panisk gråd. De værste seks minutter i mit liv til dags dato.
Et par lange nætter senere, og hun er igen så småt begyndt at ligne sin sædvanlige eksplosion af energi.
