Sommer i Sverige

Velkommen til den svenske skov,
en uge med søskendeslåskamp, solcreme og sjov.

Sommer på Bornholm (2020)

På klippeøen kan man solskinnet finde, 

og et stadig stort udvalg af ukontroversielle ispinde. 

Bornholm, du byder på strandleg og pjasken, 

og gode minder i tasken.

Velkommen i familien

Caspian Hugo og Atlas Elliot slutter sig til flokken

Solen går ned over Højby. Jeg åbner døren til loftsrummet og graver to babyautostole ud fra mørket. Som jeg klatrer ned ad trappen og sætter dem ud i bagagerummet på vores nyerhvervede tvillingemobile, går det for alvor op for mig. Vi skal have to drenge med hjem i morgen!

Solen står op over Højby. Maria og jeg kysser Zoe og Rio farvel og overlader dem i Mormors varetægt. Maria er nu præcis to uger før sin termin – standardigangsættelsestid, når man føder tvillinger.

Jordemoderen foretager hindeløsning klokken otte, hvorefter vi bliver sendt hjem igen, da der er kø til fødegangen. To timer og en halv Zootropolis-film senere ringer telefonen. "Kan du komme ind, så vi kan få lov til at møde dine søde børn," spørger jordemoderen.

Klokken 11 bliver vi guidet ind på vores fødestue, men vi ender med at sidde og vente halvanden time, før de får tid til os. På den lyse side giver det os tid til at se vores påbegyndte film færdig på min telefon. Tak, 2016-teknologi.

Så bliver det vores tur, og Maria får taget fostervandet. To timer senere er veerne stadig ikke dukket op. Hun bliver nu givet vestimulerende drop. Maria mærker herefter en optrapning, og omkring klokken 15:30 bliver det seriøst. Men Maria er totalt i kontrol, og lukker sig inde i sin egen verden, mens ve efter ve rusker i hende.

Der går dog ikke lang tid, før jordemoderen pludselig begynder at få sved på panden, da hun ser det tempo, Maria og drengene har lagt for eftermiddagen. Hun skynder sig at hidkalde tvillingefødselskavaleriet, og hurtigere end jeg kan nå at sige presseveer, bliver fødselsstuen fyldt af en hær af hvide kitler og turkis uniformer. Først kommer den koordinerende jordemoder efterfulgt af en assistent. Døren åbner igen få sekunder efter, og det vrimler nu ind med læger, flere jordemødre og andre, jeg ikke er helt sikker på, hvem er. Pludselig er vi nået op på ti voksne mennesker på den lille fødselsstue! Maria opfatter ikke, hvad der sker. Det eneste, der er virkeligt for hende nu, er den ulidelige, paralyserende smerte.

På slaget 17:36 holder jordemoderen min søn i sine hænder. Han bliver kortvarigt lagt op til Maria, som lige når at hilse på Tvilling A – for fremtiden bedre kendt som Caspian – inden han bliver undersøgt af en børnelæge og havner i mine arme.

Men kampen er ikke fløjtet af for Maria endnu. Endnu et liv venter på sin debut.

Klokken 17:40 – kun fire minutter efter sin tvillingestorebror – ser Tvilling B lys for enden af livmoderen. Vores lille Atlas. Også han kommer op at ligge på Maria, som er lykkelig over sine to, nye drenge (og at hun slap for kejsersnit).

Samtidig forsøger jeg mindre succesfuldt at holde luftfugtigheden omkring mine øjne på et lavt niveau. Vi får lykønskninger fra personalet, men jeg kan ikke andet end at nikke og smile. Ord kan ikke verbaliseres lige dér.

"Er I klar? Nu kommer den tredje!" joker børnelægen og giver mig et klap på skulderen.

Vores to drenge bliver efterfølgende vejet og målt. Caspian er 2645 gram tung og 49 centimeter høj, og Atlas folder sig ud på 2640 gram og 48 centimeter. Fem gram, fire minutter og én centimeters forskel.

Hele fødselstuehæren kan ikke helt komme over, hvor sej Maria var til at føde. "Du kan godt tillade dig at prale af din kone ude i byen," får jeg flere gange at vide. Det kan jeg, og det vil jeg, men jeg har meget mere at prale af end min kone. En stor, vidunderlig familie.

2 år

Vores vidunderlige vildbasse er ved at blive halvgammel.

Udover at være hans fødselsdag var i dag også hans første dag tilbage i vuggestuen efter sommerferien. Flere var ved at falde bagover, over hvor stor han var blevet. Det er lige før, vi heller ikke selv kan følge med. Nogle gange ønsker jeg mig, at han kan forblive to år - sådan en herlig alder. 

Men det ville nok blive lidt mærkeligt i længden.

1

Med en måneds forsinkelse kan jeg her bringe et par fotos fra Rio Lukas' et-års-fødselsdag.

Drengen blev også fejret på Bornholm i Kaarby-regi og i Kulturbotanisk Have med brøggerne, men på selve dagen var han i hjemlige rammer og vært for vores kære randersianske venner, Tobias + Charlotte + Celina + Isabell. 

2+29

Zoe havde fyldt to, og Maria var nippet til at runde 29, så søndag samlede vi Brøgger-klanen til en festlig fødselsdagsfejring på Østerled.

70

Min morbror Hans Henrik er efterhånden blevet en velvoksen mand. Når man snakker med ham, føles det dog nogle gange som om, man står overfor en 18-årig. Fuld af liv og glade røverhistorier. Men Hans Henrik er ikke 18 længere. Han er 70. Og af dén årsag valgte han at invitere familien til middag og overnatning på Schackenborg Slotskro. God stil, jeg ved det.

Svigermor var så sød at rejse hele vejen fra Bornholm for at lege med Zoe, mens Maria, Rio og jeg kørte til det mørke Sønderjylland.

Påske 2013

Det er ved at være en indgroet tradition, at hele Marias familie mindes/fejrer påske i Sverige hvert år. Så vi pakkede Fabia'en til bristepunktet om onsdagen og drønede over de to broer for at slutte os til det voksende selskab (31 i alt).

Zoe fyldte to år, da vi var i kanelbullar-land, så det endte i stor festivitas og masser af gaver til en lille pige, som stod og hoppede i begejstring, da vi kom ind og sang fødselsdagssang for hende om morgenen. Hun havde dog lidt svært ved at acceptere, at hun nu var blevet ældre - insisterede hårdnakket, at hun stadig var "é' år".

I år var vi så heldige, at vi blev indlogeret i vores helt egen lille hytte, så vi kunne trække os tilbage fra det store hus, når ungerne (og vi) fik brug for lidt ro. Og vi blev så glade for den, at vi har valgt at booke den en uge i sommerferien også.

32

... år på Jorden er en fremragende anledning til at invitere familien til grillfest i Århus. Dét udnyttede min kære storebror sig af i weekenden. 

Tak for jeres gæstfrihed. I kunne skrive en bestseller om, hvordan man er gode værter for sine gæster.

28

Tillykke til min (drønlækre) bedste ven.

Og tak til min mor og far, som gav os en aften ude alene.

Hip hurra for Zoe

Et bundt levende billeder fra Zoes fødselsdagsfejring på øen i søen.

Fødselsdagsbarnet på Bornholm

Vores smukke, lille Zoe Olivia er nu blevet lidt mindre lille. 365 dage er gået, siden en Odense-taximand var lige ved få hjertestop og et vidunderligt menneske gjorde sin entré i verden.

I den anledning har vi vovet os over Østersøen til moderens fødeø (efter hele otte måneders fravær) for at fejre med de bornholmske slægtninge.

Sikke noget

Vores nuttede nevø Elias er som en papegøje for tiden. I hans jagt på et større ordforråd gentager han næsten alt, hvad man siger. Hans nye frase er fra farmorens mund. "Sikke noget." Et udtryk han også fik luftet, da han satte sig bag rattet på "farfars blå bil" og kom til at dytte. Skøn unge.

Han er forresten lige blevet to år, hvilket vi fejrede lørdag.

54

Denne flotte mand er nu et år ældre. En glimrende anledning til lidt familietid på landet.

Tillykke, Theisi!

Min kære storebror Theis var søndag så heldig at runde 31 år. Kvinderne i hans liv lavede lækkerier, og vi kom for at fejre.