fredag den 26. april 2013

Hop

IMG_6932 2

Zoe er gået hen og blevet en helt habil, ganske glad hopper. Det bedste er i øjebliket at klatre op i vindueskarmen og springe ud i vores seng.

Vovemodet ender ikke her. Den anden dag var hun selv klatret op på hendes én meter høje puslebord, og skulle lige til at hoppe ud for at lande i hendes sækkestol, som hun havde lagt klar på gulvet. Moderen nåede dog (heldigvis) at gribe ind og agere lyseslukker for hendes lille tyngdekraftstest.

søndag den 14. april 2013

2+29

IMG_6856 2

Zoe havde fyldt to, og Maria var nippet til at runde 29, så søndag samlede vi Brøgger-klanen til en festlig fødselsdagsfejring på Østerled.

IMG_6839 2 IMG_6883 2 IMG_6881 2

søndag den 7. april 2013

70

IMG_6734 2

Min morbror Hans Henrik er efterhånden blevet en velvoksen mand. Når man snakker med ham, føles det dog nogle gange som om, man står overfor en 18-årig. Fuld af liv og glade røverhistorier. Men Hans Henrik er ikke 18 længere. Han er 70. Og af dén årsag valgte han at invitere familien til middag og overnatning på Schackenborg Slotskro. God stil, jeg ved det.

Svigermor var så sød at rejse hele vejen fra Bornholm for at lege med Zoe, mens Maria, Rio og jeg kørte til det mørke Sønderjylland.

IMG_6752 2 IMG_6791 2 IMG_6794 2 IMG_6727 2 IMG_6716 2 IMG_6747 2 IMG_6744 2 IMG_6756 2 IMG_6758 2 IMG_6765 2

mandag den 1. april 2013

Påske 2013

IMG_6617 2

Det er ved at være en indgroet tradition, at hele Marias familie mindes/fejrer påske i Sverige hvert år. Så vi pakkede Fabia'en til bristepunktet om onsdagen og drønede over de to broer for at slutte os til det voksende selskab (31 i alt).

Zoe fyldte to år, da vi var i kanelbullar-land, så det endte i stor festivitas og masser af gaver til en lille pige, som stod og hoppede i begejstring, da vi kom ind og sang fødselsdagssang for hende om morgenen. Hun havde dog lidt svært ved at acceptere, at hun nu var blevet ældre - insisterede hårdnakket, at hun stadig var "é' år".

I år var vi så heldige, at vi blev indlogeret i vores helt egen lille hytte, så vi kunne trække os tilbage fra det store hus, når ungerne (og vi) fik brug for lidt ro. Og vi blev så glade for den, at vi har valgt at booke den en uge i sommerferien også.

IMG_6414 2 IMG_6688 2 IMG_6434 2 IMG_6450 2 IMG_6551 2 IMG_6566 2 IMG_6571 2 IMG_6506 2