fredag den 29. juli 2011

Godmorgen!

IMG_8173 2

Da vi synes, at det er lidt for tidligt at stå op klokken 5:00 hver dag, forsøgte vi i nat at give Zoe-pigen en hue på, der kunne nå ned over hendes øjne. Det virkede her til morgen, hvor hun sov indtil klokken 6:30. Tak for tippet, Henriette og Andreas!

torsdag den 28. juli 2011

Playdate

IMG_8124 2

Zoe havde legekammerat på besøg torsdag. Det havde vi også. Karla Gry og hendes forældre Henriette og Andreas holder ferie på Bornholm og fandt frem til os i regnfyldte Rønne, inden de forlod den dejlige ferieø.

IMG_8141 copy

Genforenet

IMG_8105 2

Puh. Det var ikke sjovt. 17 dage er lang tid at være væk fra sin lille baby (og at arbejde uden fridage). Godt at være sammen med mine piger igen.

IMG_8119 2IMG_8040 2IMG_8023 2

mandag den 11. juli 2011

Sommer på Bornholm



11 sommerdage på Bornholm kogt ned til 4 minutter og 31 sekunder.

Spoiler alert: Slutningen er trist.

(Igen er det så smart, at man kan trykke på knappen 'vimeo' på ovenstående afspiller, og så hoppe ind og se den i HD.)

torsdag den 7. juli 2011

Den enarmede mor

IMG_7799 2

Bornholmske klipper og sandaler var i sidste uge den dårlige kombination for Maria, da hun mistede balancen i det kuperede terræn. Nu render hun rundt med en brækket hånd og hele ventre arm i gips. Udfordrende udstyr, når man er mor til en tre måneder gammel baby.

Det betyder desværre også, at jeg må rejse alene hjem til Odense fredag, hvor min Tour de France-periode på TV 2 begynder. Maria kan ikke passe Zoe alene, så Marias forældre er så søde at hjælpe til.

Det bliver to meget, meget lange uger.

IMG_7888 2

lørdag den 25. juni 2011

Emil med hue

IMG_7534 2

Emil er en dygtig dreng. Med det højeste gennemsnit af alle Brøgger-børn (11,1) og et hattrick af 12-taller ved de afsluttende eksamener var der ekstra årsag til at fejre den nykårede student, da familien samledes fredag. Tillykke, lillebror!

IMG_7601 2IMG_7635 2

lørdag den 18. juni 2011

Zoe vokser

IMG_6743 2

Zoe vejer nu snart lige så meget som tre poser mel! Sundhedsplejersken var her i torsdags og vægten viste 5,4 kilo, hvilket er tæt på at være en fordobling af hendes fødselsvægt (2885 gram).

Pigebarnet er lykkeligvis blevet bedre til at sove om natten, men er stadig en mundfuld i løbet af dagen, hvor hun stadig ikke vil sove meget og slås en del med maven, lader det til. Men slap af, hvor vi elsker det nuttede, lille væsen!!

IMG_6759 2IMG_6608 2

mandag den 13. juni 2011

lørdag den 11. juni 2011

onsdag den 8. juni 2011

Det må være den bornholmske luft

Zoe trives på solskinsøen. Hun begyndte i hvert fald at sove tungt om natten og kun vågne én gang for at få mad. Nu er vi hjemme i Odense igen, og hun er tilbage til at udføre søvntortur på sin mor. Sundhedsplejersken ved heller ikke længere, hvad hun skal stille op.

Nå, men mens vi venter, på at Zoe finder rytmen, kan I kigge på et par skud fra vores tur til øen i Østersøen:

IMG_6453 2IMG_6442 2IMG_6449 2IMG_6460 2IMG_6418 2IMG_6481 2IMG_6489 2IMG_1083 2 kopi