Zoe fik fornylig besøg af sin legekammerat Celina. Her ses hun dog i selskab med Celinas far, der sammen med Celina og hendes mor trillede hele vejen fra Randers til Odense bare for at være sammen med os.
Sidste weekend var hele Brøgger-banden samlet i et sommerhus på Djursland ved Ebeltoft. Jeg kom lidt sent i gang med at filme en video, men det så nogenlunde sådan her ud:
Zoe er glad for sin faster Sarah (og tryg i hendes selskab). Derfor gik det også strygende, da hun i formiddags var alene med lillepigen, mens Maria og jeg tog på ugens anden date(!)
For omtrent to uger siden begyndte vi at servere grød og mos for den lille Zoe-bamse, i håbet om at det ville hjælpe hende med at sove bedre om natten. Det gjorde det ikke. Men hun er alligevel ret begejstret for udvidelsen af hendes kostplan.