onsdag den 14. december 2011

Kryb



... og alt er inden for rækkevidde.

mandag den 28. november 2011

Sviptur over Storebælt

IMG_9904 2

Den lille familie begav sig lørdag i lånt bil mod hovedstaden for at spise læææææækker brunch hos Sarah og Helge (i bonusselskab med Emil og Pi), hvorefter vi tog en lille omvej til Hillerød for at kramme Johannes, Annika og Albert (hvor kameraet desværre ikke nåede op af tasken).

Til trods for at Zoe mente, at køreturen hjem var et kvarter for lang, så havde vi en mægtig dag på farten.

IMG_9895 2

mandag den 21. november 2011

Mor på overarbejde

IMG_9715 S

Min blindtarm har været uopdragen og blev sendt uden for maven for omkring en uge siden af en kirurg på Hvidovre Hospital (lang historie). Det har betydet, at Maria har været alenemor for Zoe, da jeg ikke måtte bære noget eller nogen en uge efter operationen. Derudover har hun også været et pragteksemplar af en sygeplejerske for mig.

Taknemmelig for mine to smukke piger!

Jeg smager lige...

Der er ikke meget, der går Zoes smagsløg forbi i disse dage.

IMG_9796 S

IMG_9710 S

tirsdag den 25. oktober 2011

Zoe i svømmeren



Maria og Zoe har den seneste måned badet i klorvand én gang om ugen sammen med en masse andre mødre og babyer. I fredags havde jeg og vores kamera også chancen for at tage med.

fredag den 21. oktober 2011

Pæregumleren



Zoe elsker pærer og når mor laver 'skiløberen'.

Zzzoe

IMG_9427 2

Der er håb forude. Efter seks søvnløse måneder og rander under øjnene, der kun blev mørkere, er vi nu lykkelige over, at vi så småt er ved at blive genforenet med vores nattesøvn.

Efter utallige mislykkede metoder, kan vi nu sige tak til Godnat og sov godt-metoden. Hård og halvbrutal i starten, men nødvendig og god. God for Zoe. God for hendes forældre.

onsdag den 19. oktober 2011

Velsignede Zoe

IMG_9484 2

Zoe er nu velsignet. Det har hun nu altid været, men nu er hun altså også blevet det på officiel vis i vores kirke, hvor én af præsterne i søndags var så sød at bede for hende. Zoes oldemor, mormor, morfar, farmor, farfar, onkler, tanter og fætter dukkede også op fra nær og fjern for at være med.

Nu var det Zoe, der blev velsignet, men vi føler nu mere, at det er os. Hvor er vi taknemlige for vores lille datter!

Uundværligt at vide, at Gud er med.

søndag den 2. oktober 2011

Søndag på landet

IMG_9332 2

Weekenden bød også på et smut forbi Glamsbjergs marker, hvor bedsteforældrene fik lidt Zoe-tid og vi lidt sofa-tid. Er der reklamepenge at hente i Arla, Theis?

IMG_9345 2

lørdag den 1. oktober 2011

Tak for lån, Randers

IMG_9302 2

Zoe fik fornylig besøg af sin legekammerat Celina. Her ses hun dog i selskab med Celinas far, der sammen med Celina og hendes mor trillede hele vejen fra Randers til Odense bare for at være sammen med os.

IMG_9278 2