mandag den 3. september 2012

Skaldepanderne

IMG_3950 2

Rio har af uransagelige årsager tabt alt håret på den forreste del af hovedet - lige som hans far er godt på vej til. Han er nu alligevel ret lækker.

lørdag den 1. september 2012

Fie+Niels-Peddy

IMG_4117 2

Niels-Peter - en god, gammel ven fra Odense - fik sidste lørdag en ring på fingeren.

Det samme gjorde hende her...

IMG_4093 2

Zoe blev passet af farmor og farfar (eller 'barbar' som hun kalder dem begge), så jeg havde lige pludselig hænderne fri til at skyde et par billeder fra den smukke vielse...

IMG_4047 2 IMG_4103 2

... mens min søn lå og puttede her:

IMG_4160 2

torsdag den 16. august 2012

Strynø tur/retur

Søndag tog vi en dyb indånding, pakkede Fabia'en og kørte på eventyr.

Én fra Marias mødregruppe ejer et feriehus på Strynø, og havde - sød som hun er - inviteret os over på den fynske øperle.

onsdag den 15. august 2012

En høj starut

IMG_3646 2

Hold ferie, hvor har vi haft to mandage i træk. Skrigende unger på skift og til tider samtidig. Så det ovenstående billede er ikke så repræsentativt, kan man sige. Dog har i dag været som en kold Fanta i hedebølgen med en sovende Rio og en glad Zoe.

Sundhedsplejersken kiggede også forbi i dag for at se den lille fyr i sømmene. Han har i sin toenhalv uges levetid formået at sprænge længdevækstkurven, og er nu uden for kategori med hele 58 centimeter fra top til tå (altså fem centimeter længere end ved fødslen)!

tirsdag den 7. august 2012

torsdag den 2. august 2012

Født med et brag

Fredag – 41 uger gravid - skal Maria til et rutinetjek på svangreklinikken. Ventetiden op til her har følt lidt som at sidde i kø på Borgerservice. Ekstremt langtrukkent. Zoe blev jo født 10 dage før termin, så vi havde nok forventet en gentagelse. Undersøgelsen afslører dog, at Maria allerede er fem centimeter åben! "Er du sikker på, at du ikke har haft veer," spørger jordemoderen med en overrasket grimasse. "Du har født inden weekenden er omme," garanterer hun nærmest. Vi cykler hjem, og gør, hvad vi har prøvet før. Venter på veer.

Ved 17-tiden begynder en række små, regelmæssige veer at ramme Maria, og jeg er mere end parat til at køre ind på hospitalet – hun skulle nødig føde i bilen, som hun var nær ved at gøre sidst (jeg har for en sikkerheds skyld lagt et par håndklæder ud i bilen, hvis nu jeg skulle blive jordemor på vejen). Lidt modvilligt får jeg lov at ringe til min mor, som har dedikeret sin ferie til at være babysitter-vagt. Hun kører straks til den fynske hovedstad. Vi når dog heldigvis lige at være med til at putte Zoe, inden vi ruller mod hospitalet.

Vi bliver indlagt på fødeafdelingen, og venter på at veerne udvikler sig. Men der sker ligesom ikke rigtig noget. 

Omkring midnat indser vi, at der nok alligevel ikke bliver noget baby-action i denne omgang, da veerne så småt er gået i sig selv. Jeg er dog ikke tryg ved at tage den tikkende babybombe med hjem igen, da jeg har på fornemmelsen, at når først veerne for alvor sætter ind, har vi ikke tid til at sidde og vente på røde lys. Maria er dog ikke begejstret for at skulle overnatte på en firemandsstue med højt aktivitetsniveau, så jeg går skeptisk med til, at vi kan prøve at trække os tilbage til hjemmefronten.

En skuffende udvikling, da vi lige var begyndt at tro, det endelig var nu. Det hele var ligesom sat i scene. Men nej. Stadig ingen baby. Tilbage til at vente.

Jeg samler vores tasker, og vi begynder at gå mod udgangen. Pludselig stopper Maria op og griber fat i min arm for at holde sig oprejst. Dér kom en af de rigtige Richterskala-veer, der giver Maria flashback til for 16 måneder siden. Vi bliver enige med jordemoderen om, at det nok ikke er den bedste idé i verden, at vi kører hjem.

Så vi vender om og bevæger os tilbage til fødestuen, hvor Maria angribes af veerne, som hun nedkæmper én for én. Udenfor danner et netop begyndt tordenvejr en passende lydkulisse. 

Da jordemoderen stikker hovedet ind til os igen en halv time senere, går det op for hende, at hun nok ikke skal løbe for langt væk. Maria er syv centimeter åben, og hun får lige pludselig travlt med at gøre klar til fødsel. Nu går det stærkt. Ikke mange minutter efter er Maria ni centimeter åben, og hun bliver smidt over på fødelejet. Maria ligger halvvejs indviklet i måleledninger, som i al hasten ikke er blevet afmonteret. 10 centimeter åben. Maria ligger og vrider sig i smerte, og spørger, om hun ikke må presse. Jordemoderen skynder sig lige at gøre det sidste klart, før hun giver grønt lys.

Fire presseveer og så er han der. En velbagt, velskabt dreng. 3690 gram tung og 53 centimeter lang.

Klokken er 1:35 og lynene glimter på nattehimlen, mens vores søn ligger på Marias bryst og nyder sin nye tilværelse.

IMG_3466 2
IMG_3488 2

lørdag den 28. juli 2012

Rio Lukas Brøgger

IMG_3519 2

I fredag nats buldrende tordenvejr blev ham her født. 3690 gram tung og 53 centimeter lang. En vidunderlig lille skabning.

torsdag den 26. juli 2012

Hvor bliver du af, Mushi 2?

IMG_3414 2

Her er, hvor vi hænger ud for tiden. Stranden. De seneste dages sommervarme har sendt os i pendulfart mellem Odense og havet (den tykke i forholdet har det for varmt i byen). 

De høje temperaturer har givet godt afkast i form af to kusiner til Zoe. Men lillebroren/lillesøsteren lader sig ikke lokke ud. Så vi venter videre.

onsdag den 18. juli 2012

Uge 40

IMG_3280 2

Nu er Maria ved at befinde sig i den graviditetsuge, Zoe aldrig nåede til. Uge 40.

Det gør os ikke spor. Det giver os bare et par ekstra dage til at blive heeelt klar. Vi hygger i sommerhus, hænger ud med familien, besøger venner, spiser samtidig og ser film, når Zoe er lagt i seng.

Men det bliver nu spændende at se, hvilket lille menneske, der venter på at komme ud. Hvilket navn vi får brug for. Hvordan Zoe reagerer på at blive storesøster. Og sidst men ikke mindst; hvilke sovevaner babyen tillægger sig.

onsdag den 4. juli 2012

Bøger

IMG_2980 2

... er ret underholdende. Især dem med billeder af dyr i. Og så skader det ikke, hvis mormor eller farmor læser højt.

foto