Zoe skal i vuggestue, og jeg finder hendes flyverdragt frem. Hun river den ud af mine hænder og siger "selv". Hun ligger den selv på gulvet og begynder at kravle ind. Benene i benene. Armene i armene. Lyner op. Vupti! Så er hun klar.
Det er ikke noget, vi har lært hende, så vi var en smule forundrede. Jeg spurgte senere en af hendes pædagoger, der svarede: "Det har hun gjort i lang tid."
I går satte jeg så kameraet op og forevigede den imponerende proces (jeg vedkender, at det nok kun er forældrene, der er betagede af deres ikke-engang-to-årige datters bedrift).


















