Rio-dokumentar

Ni måneder, to uger og seks dage. Lille Rio bliver ikke ved med at være så ung og ultra nuttet, så forrige mandag hev jeg kameraet frem, skubbede eksamensopgaven væk og rendte i hælene på min søn (og hans mor) for en dag.

Hop

Zoe er gået hen og blevet en helt habil, ganske glad hopper. Det bedste er i øjebliket at klatre op i vindueskarmen og springe ud i vores seng.

Vovemodet ender ikke her. Den anden dag var hun selv klatret op på hendes én meter høje puslebord, og skulle lige til at hoppe ud for at lande i hendes sækkestol, som hun havde lagt klar på gulvet. Moderen nåede dog (heldigvis) at gribe ind og agere lyseslukker for hendes lille tyngdekraftstest.

2+29

Zoe havde fyldt to, og Maria var nippet til at runde 29, så søndag samlede vi Brøgger-klanen til en festlig fødselsdagsfejring på Østerled.

70

Min morbror Hans Henrik er efterhånden blevet en velvoksen mand. Når man snakker med ham, føles det dog nogle gange som om, man står overfor en 18-årig. Fuld af liv og glade røverhistorier. Men Hans Henrik er ikke 18 længere. Han er 70. Og af dén årsag valgte han at invitere familien til middag og overnatning på Schackenborg Slotskro. God stil, jeg ved det.

Svigermor var så sød at rejse hele vejen fra Bornholm for at lege med Zoe, mens Maria, Rio og jeg kørte til det mørke Sønderjylland.

Påske 2013

Det er ved at være en indgroet tradition, at hele Marias familie mindes/fejrer påske i Sverige hvert år. Så vi pakkede Fabia'en til bristepunktet om onsdagen og drønede over de to broer for at slutte os til det voksende selskab (31 i alt).

Zoe fyldte to år, da vi var i kanelbullar-land, så det endte i stor festivitas og masser af gaver til en lille pige, som stod og hoppede i begejstring, da vi kom ind og sang fødselsdagssang for hende om morgenen. Hun havde dog lidt svært ved at acceptere, at hun nu var blevet ældre - insisterede hårdnakket, at hun stadig var "é' år".

I år var vi så heldige, at vi blev indlogeret i vores helt egen lille hytte, så vi kunne trække os tilbage fra det store hus, når ungerne (og vi) fik brug for lidt ro. Og vi blev så glade for den, at vi har valgt at booke den en uge i sommerferien også.

Fremad

Rio er for alvor blevet en mobil lille herre. Han kryber rundt i lejligheden med raketfart og udforsker enhver krog med en særlig sans for detaljen. Han er også begyndt at rejse sig op af diverse møbler - dog uden en særlig sans for balance, så det ender desværre ofte med et styrt.

"Selv"

Zoe skal i vuggestue, og jeg finder hendes flyverdragt frem. Hun river den ud af mine hænder og siger "selv". Hun ligger den selv på gulvet og begynder at kravle ind. Benene i benene. Armene i armene. Lyner op. Vupti! Så er hun klar.

Det er ikke noget, vi har lært hende, så vi var en smule forundrede. Jeg spurgte senere en af hendes pædagoger, der svarede: "Det har hun gjort i lang tid."

I går satte jeg så kameraet op og forevigede den imponerende proces (jeg vedkender, at det nok kun er forældrene, der er betagede af deres ikke-engang-to-årige datters bedrift).

Update

... til dem, der er nysgerrige efter, hvordan vores børn ser ud for tiden.

Rio-basse

Forestil dig overskriften udtalt af storesøster Zoe. Nuttet, ikk?

Putteklare pingviner