onsdag den 21. juli 2010

Tour de Sydfyn

IMG_7437 3

Det er igen hviledag i verdens største cykelløb, så jeg tager en kort pause fra mænd i cykelshorts og bytter Frankrig ud med Sydfyn i selskab med Maria, Henriette og Johannes. De to sidstnævnte har i denne uge glæde af Johannes' forældres bil. Og det har vi også i dag.

Bjergene slipper jeg dog ikke for. Første stop er de fynske Alper (a.k.a. Svanninge Bakker). Herefter cruiser Chevroleten videre til Fyns bornholmske islæt: Horne Rundkirke.

IMG_7395 3 IMG_7409 2 IMG_7371 2

Med solen på fuldt blus og bilvinduerne nede fortsætter ruten mod Brydegård Strand, hvor vi guffer frokost og hopper i bølgerne. Til sidst kører vi over dæmningen til halvøen Helnæs for at slutte dagen af med en kanelgiffel ved fyrtårnet, inden Maria skal hjem på aftenvagt.

IMG_7446 3IMG_7468 2

Snoede og smalle veje, små og stråtækte huse, sandrige strande og duften af nymejet mark. Sydfyn er ikke svær at markedsføre på solrig sommerdag som i dag.

Ingen kommentarer: